Elsk mig højere, forstå mig dybere og respekter mig mere.

21. Apr 2017

Jeg havde forleden en afsluttende samtale, efter et parterapi forløb, hvor parret fortalte mig, at de gennem forløbet var kommet til at forstå hinanden dybere, respektere hinanden mere og nok også elske hinanden højere. Det var faktisk ganske skønt, - de få sekunder dette fik lov at hænge i luften - for det de også fortalte var nemlig, at de havde besluttet at gå fra hinanden.

Deres drømme for fremtiden og måder at leve livet på, var simpelthen for uforenelige til, at de begge kunne blive tilfredse. De smilede og holdt hinanden i hånden mens de fortalte det, og på en ganske smuk måde gav det fint mening. I stedet for konstant at kæmpe om at have mest indflydelse på det fælles liv, var de blevet enige om, at ingen af dem længere ønskede at begrænse den anden i sine drømme.

Selvom parterapi jo oftest har det formål at få parret til at blive sammen, er det også en gang imellem nødvendigt at turde give slip på hinanden, så bitterheden over forholdets begrænsninger ikke tager over.

På samme måde oplever vi det jo i familier, når børnene flyver fra reden. Hvis vi kan fylde dem med respekt, forståelse og kærlighed bliver de før eller siden klar til at flyve - og hvor ondt det end gør, er det også det helt rigtige at lade dem flakse ud i den store verden og udleve de drømme de måtte have.

At give slip er ikke nødvendigvis det samme som et nedbrud i relationen, nogen gange er det faktisk det der skal til, for at styrke relationen. Og jeg vil gætte på at det par jeg skriver om, stadig er gode venner også om mange år.

Læs mere

Den perfekte barndom12. Mar 2017

Rigtig mange mennesker antager, at vi kun udvikler uhensigtsmæssige antagelser og handlemønstre hvis vi har haft en traumatisk barndom. Men faktum er, at hver eneste time vi lever - gode som dårlige timer - forbereder os på resten af den tid der kommer. Læs mere

Det gav ikke mening - ikke engang for mig selv...26. Jan 2017

Jeg har altid været god til at gemme mig - bagerst i klassen, bagerst i idrætstimerne og tilbagelænet evaluerende i mit faglige arbejde, men inden længe bliver jeg konfronteret med én af de største udfordringer. Jeg deltager nemlig som parterapi ekspert på TV - i programmet 'gift ved første blik'. Læs mere

Bag bloggen19. Dec 2016

Hvem skriver egentlig? - læs med her Læs mere

Ensomme sammen24. Nov 2016

Hvordan kan det være, at vi kan sidde der i sofaen tæt op og ned ad hinanden og alligevel føle os ensomme? Læs mere