Bag bloggen

19. Dec 2016

Jeg, Mette Smidt, har lavet bloggen for at have et sted, hvor mine personlige holdninger og oplevelser kan få lov til at fylde. I terapien bliver jeg ofte stillet spørgsmålet "hvad ville du selv gøre", -et relevant spørgsmål, som jeg selv stiller min bankrådgiver, læge, mekaniker eller hvem jeg nu søger råd og vejledning hos. Det vigtige er selvfølgelig at være opmærksom på, at ikke alt kan overføres fra ét liv til et andet, - men inspiration for andre har jeg intet imod at være.

Men hvem er jeg så egentlig? Det skulle jeg for nyligt prøve at besvare for kvindenetværket Empower Women, som kæmper for sammenhold og støtte blandt kvinder der gerne vil gøre karriere. Jeg er blevet bedt om at være januars profil for netværket, men du kan allerede læse med her nedenfor:

Profil til Empower Women

Navn

Alder

Uddannelse

Arbejde

Hvor er du vokset op?

Mette Smidt

34

Cand.psych aut.

Arbejder som privatprakstserende psykolog i egen praksis i Aarhus

Opvokset i en lille by mellem Vejle og Fredericia, Pjedsted

Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

 

Hvor har du læst og hvad har du læst?

 

Har du været i udlandet mv.?

 

Jeg har taget den lige linje fra folkeskole til gymnasium og videre på universitetet, efter et sabbatår med rejser og arbejde. Mine efteruddannelser er til gengæld et udpluk af ting, der har fanget min interesse mest, og følger ingen linje.

 

Jeg har læst psykologi på Århus Universitet, hvor man fokuserer meget på forskning, Derfor har jeg måttet bruge en del krudt på praktisk efteruddannelse som supplement til mit arbejde. Til gengæld er jeg godt rustet til at forholde mig til nyeste forskning på området, fx i forhold til hvad der virker i psykoterapi

 

Jeg elsker at rejse. Men det er ikke noget der har haft relation til mit arbejde

Hvad laver du i dag?

 

Hvor har du arbejdet før?

 

Hvordan startede din karriere?

 

Hvordan har dit karriereforløb været?

 

Hvad er det mest givende, indbringende i dit arbejde?

 

Andet du tænker, det vil være interessant at vide om dit arbejde?

I dag arbejder jeg i min egen praksis, hvor de primære arbejdsområder er stress, angst og parterapi. Derudover arbejder jeg meget for at gøre vilkårene for nystartede psykologer bedre, fx gennem kurser og at tilbyde sparring mm.

Inden jeg slog mig ned som selvstændig, arbejdede jeg på et bosted i den rigtig tunge ende af psykiatrien. Her var det ugentlig praksis at indlægge beoerne på den lukkede afdeling i Risskov. Jeg fandt hurtigt ud af, at min tålmodighed ikke helt rækker til det, der er behov for til en så tung patientgruppe. Jeg oplevede, at den forskel jeg kunne gøre var meget begrænset, -både af min egen personlighed og utålmodighed, men også af de meget svære sygdomsforløb og ikke mindst af bureaukratiet.

 

Noget af det bedste ved mit arbejde som psykolog er faktisk højtiderne. Her hører jeg nemlig ofte fra dem jeg har haft i forløb - og det er en fornøjelse når de melder ind med et julekort eller en mail, at alt fortsat går godt. Ellers skal jeg jo typisk slippe folk, lige der hvor de begynder at få det godt igen.

 

En sjov ting og noget som jeg har fundet ud af at jeg rigtig godt kan lide er: Når den ældre herre, der virkelig ikke mener jeg har noget at lære ham, kommer ind i min praksis, og bliver overrasket over at jeg kan vinde hans respekt og hjælpe ham til at forbedre sit liv.

Nævn 3-5 ting, du synes, du er rigtig god til (arbejdsmæssigt og privat)

 

Jeg er rigtig god til at være fordomsfri, og det er vigtigt for at kunne respektere når klienterne løser deres problemer på en måde jeg slet ikke er enig i, eller når par lever sammen på en måde, eller er forældre på en måde som ligger mig meget fjernt. Min nysgerrighed hjælper mig til at forblive åben uden at dømme-

 

Jeg er lidt af en terrier. Bider mig fast og optimerer ALTID hvis noget kan optimeres.

 

Jeg er meget direkte, og bringer ofte mig selv i spil hvilet jeg får meget positiv feedback på.

Hvordan ser din familie ud? (hvis du har lyst til at dele J) Mand, børn, forældre, søskende….

 

Hvad kan I godt lide at lave, når I har fri?

 

Og fordi det er december evt. lidt om, hvordan I holder jul.

 

Min familie er sammensat af min mand, hans 2 drenge fra et tidligere ægteskab og vores fælles datter. Vi har børn i alderen 7-17, så det stiller krav til kreativiteten når der skal planlægges ferie til alles fornøjelse.

Skiferie, kortspil og røverhistorier er noget vi finder sammen om.

 

Vi har holdt jul på mange forskellige måder. Sidste år var vi i Vietnam, året før på skiferie, med drengenes mor og hendes kæreste. I år bliver det den klassiske danske jul herhjemme. Vi er flyttet for nylig og vil gerne skabe juletraditioner i vores nye hjem, så den får hele armen med et kæmpe juletræ og alt hvad der ellers hører til.

Hvad kan du godt lide at gøre for dig selv?

 

 

Vi er en travl familie, så tid helt for mig selv er blevet lidt af en luksus. I weekenden står jeg op før resten af familien og tager i vinterbadeklubben - det er skønt.

Fortæl os et eller andet, som du ikke tænker, andre ved om dig allerede? (alle kender dig jo ikke, men det kan være der er et eller andet særligt, du vil dele)

 

I det her forum tror jeg det er væsentligt at fortælle, at det bestemt ikke har ligget i kortene, at jeg skulle skabe mig en karriere som selvstændig. Det står i skarp kontrast til den familie jeg kommer ud af, og de har ikke haft mulighed for at hjælpe mig. Derfor synes jeg også, at dette netværk, med fokus på at bryde glastaget er interessant.

 

 

 

 

 

Læs mere

Elsk mig højere, forstå mig dybere og respekter mig mere.21. Apr 2017

Jeg havde forleden en afsluttende samtale, efter et parterapi forløb, hvor parret fortalte mig, at de gennem forløbet var kommet til at forstå hinanden dybere, respektere hinanden mere og nok også elske hinanden højere. Det var ganske skønt - de få sekunder dette fik lov at hænge i luften - for det de også fortalte var nemlig, at de havde besluttet at gå fra hinanden. Læs mere

Den perfekte barndom12. Mar 2017

Rigtig mange mennesker antager, at vi kun udvikler uhensigtsmæssige antagelser og handlemønstre hvis vi har haft en traumatisk barndom. Men faktum er, at hver eneste time vi lever - gode som dårlige timer - forbereder os på resten af den tid der kommer. Læs mere

Det gav ikke mening - ikke engang for mig selv...26. Jan 2017

Jeg har altid været god til at gemme mig - bagerst i klassen, bagerst i idrætstimerne og tilbagelænet evaluerende i mit faglige arbejde, men inden længe bliver jeg konfronteret med én af de største udfordringer. Jeg deltager nemlig som parterapi ekspert på TV - i programmet 'gift ved første blik'. Læs mere

Ensomme sammen24. Nov 2016

Hvordan kan det være, at vi kan sidde der i sofaen tæt op og ned ad hinanden og alligevel føle os ensomme? Læs mere