Ensomme sammen

24. Nov 2016

Hvordan kan det være, at vi kan sidde der i sofaen tæt op og ned ad hinanden og alligevel føle os ensomme?

Hvis du spørger mig, så handler det om at vi ofte lader hinanden i stikken med de svære følelser. Jeg har flere gange stået i situationer, hvor det at hjælpe hinanden med at bære følelserne, har været for svært.

For nogle år siden ønskede jeg brændende at få et barn mere, mens min mand drømte om tiden hvor vi igen bare skulle være to, gå i biografen og nyde 3 store sunde børn. Det fik os til at lade hinanden i stikken i noget tid. Jeg havde svært ved at bære smerten alene, og min mand havde svært ved at bære, at han ikke kunne fjerne min smerte uden at opgive for meget af sig selv. Når vi så på hinanden, så vi de sorgfulde blikke og vendte så hinanden ryggen igen - og følte os ensomme sammen.

Vi troede, at fordi vi var årsagen til den andens tristhed, kunne vi ikke samtidig trøste hinanden, men vi tog fejl. Først da vi igen turde se hinanden i øjnene og erkende 'jeg gør dig ked af det, men jeg vil gerne være her for dig, mens du er ked' forsvandt ensomhedsfølelsen.

Derfor er én af mine kæpheste i parterapi, at vi skal kunne udholde at vi kommer til at såre hinanden.

   

Læs mere

Elsk mig højere, forstå mig dybere og respekter mig mere.21. Apr 2017

Jeg havde forleden en afsluttende samtale, efter et parterapi forløb, hvor parret fortalte mig, at de gennem forløbet var kommet til at forstå hinanden dybere, respektere hinanden mere og nok også elske hinanden højere. Det var ganske skønt - de få sekunder dette fik lov at hænge i luften - for det de også fortalte var nemlig, at de havde besluttet at gå fra hinanden. Læs mere

Den perfekte barndom12. Mar 2017

Rigtig mange mennesker antager, at vi kun udvikler uhensigtsmæssige antagelser og handlemønstre hvis vi har haft en traumatisk barndom. Men faktum er, at hver eneste time vi lever - gode som dårlige timer - forbereder os på resten af den tid der kommer. Læs mere

Det gav ikke mening - ikke engang for mig selv...26. Jan 2017

Jeg har altid været god til at gemme mig - bagerst i klassen, bagerst i idrætstimerne og tilbagelænet evaluerende i mit faglige arbejde, men inden længe bliver jeg konfronteret med én af de største udfordringer. Jeg deltager nemlig som parterapi ekspert på TV - i programmet 'gift ved første blik'. Læs mere

Bag bloggen19. Dec 2016

Hvem skriver egentlig? - læs med her Læs mere