Hvorfor har jeg valgt at arbejde med parterapi.
24. Nov 2016
Jeg arbejder med et område af psykologien, som
mange af mine kollegaer ikke vil røre ved.
Hvorfor det allligevel er blevet så stor en del af mit arbejde kan du læse mere om nedenfor
Livslang kærlighed
Jeg vil fortælle jer lidt om min mormor og morfar og deres
kærlighed til hinanden, som nok har været mine største
inspirationskilder til at arbejde med og for den livslange
kærlighed.
Jeg kan faktisk ikke huske at min morfar nogensinde har været
rigtig rask. Det lyder måske som en trist fortælling, men hans
historie er alt andet end trist.
Min morfar har trodset både læger og al sandsynlighed og på trods
af by-pass operationer, sammenklappede lunger, kræft, svigtende syn
og meget nedsat hørelse levet et aktivt og socialt liv alle sine 91
år. Jeg tror faktisk at han selv var lidt overrasket over at vågne
hver morgen, og på den måde har han faktisk levet hver dag som var
det den sidste.
Min yndlingsfortælling er den hvor han på trods af sit meget
dårlige syn insisterer på selv at beskære havens roser ligesom han
plejer. Udstyret med rollator, iltflaske, en havesaks og min mormor
til at pege får han beskåret havens roser, og nå ja…. også lige
klippet spidsen af min mormors finger der åbenbart kunne forveksles
med en rosen-gren.
Ved min morfars side har hans rose, min mormor, altid stået. De
seneste år voksede de mere og mere sammen og mens hendes stærke
krop kompenserede for alt det han ikke kunne se og høre, kunne hans
evigt unge hjerne huske for dem begge og hans stærke hjerte bære
sorger og byrder for dem begge.
Den kærlighed der voksede imellem dem udsprang netop af accepten
af at de behøvede hinanden. Og på fineste vis har de værnet om
dette i medgang og modgang. Kærligheden har som sådan ikke været
nogen dans på roser, men den har været præget af at de aldrig har
ladt hinanden i stikken, heller ikke når følelserne var svære. Og
det har de været, svære altså. Allerede inden de mødte hinanden var
min mormors hjerte fyldt med sorg, og allerede her hjalp min morfar
hende med at bære denne sorg. Det ville have været det nemmeste i
verden for min morfar at lade hende klare den selv, for det havde
intet med ham at gøre. Min mormor havde kendt en ung modstandsmand,
Alf, som blev taget til fange og henrettet af tyskerne under anden
verdenskrig. I stedet for at lade hende i stikken pga. evt. jalousi
eller andre ubehagelige følelser tog min morfar hende i hånden og
kørte med hende på besøg hos Alfs familie.
Den accept, respekt og loyalitet som udgjorde kernen i mine
bedsteforældres livslange kærlighed er også kernen i mit arbejde
med parforhold.
De sidste mange år har vi ventet på den dag hvor min morfars krop
satte en stopper for hans ellers ukuelige vilje til at LEVE. Og i
juni måned farvel til min elskede morfar, og bar ham i kisten,
ligesom han så mange gange har båret mig når benene blev for
trætte.
Nu passer vi på min mormor, men som I nok kan regne ud, er det
nogle store sko der skal fyldes. Min morfar var ganske særlig.
Vil I gerne arbejde for jeres livslange kærlighed? Læs her
Læs mere
Jeg havde forleden en afsluttende samtale, efter et parterapi forløb, hvor parret fortalte mig, at de gennem forløbet var kommet til at forstå hinanden dybere, respektere hinanden mere og nok også elske hinanden højere. Det var ganske skønt - de få sekunder dette fik lov at hænge i luften - for det de også fortalte var nemlig, at de havde besluttet at gå fra hinanden. Læs mere
Rigtig mange mennesker antager, at vi kun udvikler uhensigtsmæssige antagelser og handlemønstre hvis vi har haft en traumatisk barndom. Men faktum er, at hver eneste time vi lever - gode som dårlige timer - forbereder os på resten af den tid der kommer. Læs mere
Jeg har altid været god til at gemme mig - bagerst i klassen, bagerst i idrætstimerne og tilbagelænet evaluerende i mit faglige arbejde, men inden længe bliver jeg konfronteret med én af de største udfordringer. Jeg deltager nemlig som parterapi ekspert på TV - i programmet 'gift ved første blik'. Læs mere